​Til børn og unge

Huset Reflekt er et opholdssted, hvor børn og unge med behov for særlige voksne kan trives, udvikles og vokse.


Vi stræber hver dag efter, at børn og unge i huset får et mere rigt og trygt liv med et stærkere personligt fundament.

At være barn eller ung i Huset Reflekt

​Det er vigtigt med en dagligdag, hvor struktur og rammer er med til at skabe tryghed og forudsigelighed, og det er rigtig rart at vide, hvad dagen bringer.

Derfor kan man eksempelvis på opslagstavlen i gangen hurtigt danne sig et overblik over den igangværende uges aktiviteter og hvilke voksne, der er i huset. 

hvordan er det at være barn eller ung og bo i

Huset Reflekt?

I køkkenet finder man ugens madplan, så man kan gå og glæde sig til aftenens menu. Udover at gå i skole kan en dag indeholde fritidsaktiviteter, vennebesøg, lektielæsning, leg, hygge og afslapning.

​Som ung kan dagligdagen også omhandle at lære om økonomi og om praktiske opgaver som at vaske tøj og lave mad. De voksne tilbyder også hjælp til lektier og til snak om det, som fylder lige nu.

I Huset Reflekt er der plads til at være sig selv – og til at være sammen.

Adresseoplysninger

Huset Reflekt

Brovej 15, 4200 Slagelse

Klik her for rutevejledning

Har du nogle spørgsmål?

Kontakt Morten: 22 42 33 90

E-mail: info@husetreflekt.dk

Huset Reflekt

Vi har til hensigt at skabe et barndomshjem, hvor sårbare børn og unge kan gro, udvikle nye menneskelige færdigheder og styrkes i troen på sig selv og fremtiden.